Med esignatur har vi øget vores konverteringsrate og effektiviseret vores interne processer. Men frem for alt leverer vi nu en bedre og mere moderne service til vores kunder.
Frederik Friche
Marketing- og udviklingsansvarlig
NemAdvokat indsamler underskrifter digitalt

NEMADVOKAT er blevet mere ”nem” med esignatur

 

NEMADVOKAT® er en digital advokatvirksomhed, der gennem en længere årrække har specialiseret sig i at yde advokatrådgivning primært via digitale medier til alle danskere.

 

Visionen er at imødekomme præcis de samme behov, som en typisk advokatkunde normalt ville få løst hos et klassisk advokatkontor – bare digitalt og dermed hurtigere, nemmere og billigere.

 

 

Udfordringen: mange dokumenter = mange underskrifter

 

Ligesom andre advokatvirksomheder skal NEMADVOKAT have deres klienters underskrift på mange forskellige dokumenter, hver eneste gang der skal gennemføres en transaktion, aftale eller kontrakt.

 

Indtil videre har advokaterne formaliseret dokumenterne og fremsendt dem til klienterne via e-mail, som efterfølgende selv skulle printe og underskrive aftalen, finde en måde at gøre dokumentet ”elektronisk” på og sørge for at få sendt dokumentet tilbage til NEMADVOKAT.

Bedre konvertering, tidsforbrug og kundeservice

 

Ifølge Marketing- og udviklingsansvarlig hos NEMADVOKAT, Frederik Friche, har esignatur nu gjort processen 100% digital, øget NEMADVOKATs konverteringsrate og nedsat behandlingstiden med flere dage.

 

”Vi oplever, at vores konverteringsrate er blevet bedre. Nu kan vi køre en selskabsoprettelse igennem på 24 timer uden at være afhængig af, at klienten har adgang til en printer, scanner osv. Folk skal ikke rigtig gøre andet end at underskrive dokumentet med deres NemID.

 

Derudover bruger vi meget mindre tid på at sende og genfremsende dokumenter, men frem for alt har vi nogle meget tilfredse kunder”, siger han.

 

Og esignatur har tilmed gjort det nemt for NEMADVOKATs klienter ikke at glemme, at de skal underskrive og sende dokumentet med posten. Klienterne får nemlig automatisk en venlig email, som minder dem om, at der er et eller flere dokumenter, der ligger klar til signering.

 

Læs mere om Nemadvokat her