Vi glæder os til fremadrettet at arbejde sammen med esignatur. Vi mener bestemt, at esignatur er kompetent til at løfte flere opgaver for vores virksomhed.
Andreas Vogel Kielgast
HR-konsulent
Widex minimere spildtid med esignatur og digitale signeringer

Den digitale vision

 

esignatur har for nyligt indgået et samarbejde med Widex – én af verdens førende producenter af højteknologiske høreapparater. Hos Widex er innovation og brugervenlighed i højsædet, og det stemmer godt overens med esignaturs løsninger.

 

”esignatur passer rigtig godt til vores virksomhed”, siger Andreas Vogel Kielgast, HR-konsulent hos Widex, og fortæller videre: ”Udover at udvikle innovative og brugervenlige høreapparater til vores forbrugere, lægger vi også vægt på, at innovation og den gode oplevelse skinner igennem i vores interne arbejdsgange. ”

 

Udfordringen: For meget spildtid

 

Før Widex anvendte esignatur, sendte HR-afdelingen aftaledokumenter, der kræver en underskrift, ud til medarbejdere med mail eller post. HR-medarbejderne skulle således bruge tid på at printe, underskrive, scanne og poste for derefter at vente nogle dage – ofte op til en uge – indtil modtagerne havde været igennem samme proces.

 

Dette var en omstændelig procedure, som ofte involverede flere personer, der kunne bruge deres tid bedre.

Forbedret sagsbehandlingstid, overblik og service

 

Ifølge Andreas Vogel Kielgast er signeringsprocessen nu gjort 100% digital, og det har reduceret Widex’ sagsbehandlingstid markant.

 

”Vi skal ikke længere være bekymrede for, om nogle af dokumenterne forsvinder i posten eller bliver glemt i den manuelle proces”, fortæller Andreas Vogel Kielgast. Ligeledes har Widex' HR-afdeling nu det fulde overblik over signflowet og kan dermed yde en meget bedre service til underskriverne.

 

Hvorfor esignatur?

 

For Widex var det afgørende, at det var nemt, hurtigt og sikkert at komme i gang med at bruge esignatur. Widex valgte esignaturs standardløsning, som fungerer uden integration og fuldstændig uafhængigt af, hvilke andre systemer og software virksomheden ellers kører.

 

Andres Vogel Kielgast fortæller, at hele introduktionen og implementeringsfasen med esignatur var nem, fordi konsulenterne bag løsningen tog sig god tid til at teste.

 

”Vi lavede mange tests, så vi var sikre på, at alt kørte på skinner – jeg følte, vi var i trygge og kompetente hænder. På den måde kom vi hurtigere i mål. Det er et kæmpe arbejde, esignatur har sparet os for”, fremhæver Andreas Vogel Kielgast. 

 

Læs mere om Widex her