Den voldsomme digitale udvikling er det vi kalder den digitale revolution: en omvæltning af erhvervs- og privatlivet som vi kender det. Først blev skrivemaskinen erstattet med mus og tastatur. Derefter blev internettet en del af privatlivets hverdag og så blev telefonen udskiftet med den kendte smartphone, som vandt indpas i 2007.Question_Revisor_HIGH.png

      Den næste fase i den store, digitale revolution handler om automatisering, kunstig intelligens og big data – buzz words som er flittigt brugt. Alligevel har 21 pct. Af de danske virksomheder, ifølge PwC, aldrig hørt om kunstig intelligens.

”Kunstig intelligens, KI, programmerede maskiner, som efterligner et eller flere aspekter af den menneskelige intelligens som evnen til abstrakt tænkning, analyse, problemløsning, mønstergenkendelse, sprogbeherskelse og -forståelse, fornuftig handling o.l. En skakcomputer er et eksempel herpå.”

Den Store Danske, Kunstig Intelligens

 

Administrativt arbejde forsvinder

En undersøgelse fra Deloitte viser, at mere end hver tredje har givet afkald på arbejdsopgaver grundet den stigende digitalisering. Revisorer har også været mærket af dette og alt tyder på, at den stigende digitalisering og automatisering vil udfase behovet for revisorer, som vi kender dem, over de næste par år. De første tegn på denne tendens kan findes hos bogføringsprogrammer som Toke Kruses Billy’s Billing eller Martin Thorborgs Dinero. Allerede i 2016 var de i stand til at løse de mest standardiserede opgaver for små virksomheder i Danmark. De har eksempelvis, ved hjælp af kunstig intelligens, kunne læse dine bilag samt angive, hvor og hvilken ydelse du har købt, hvad den har kostet og derfra udregne købsmomsen m.fl.

      PostNord er en af de virksomheder, som har haft den digitale revolution helt tæt på. De står nu til en større omvæltning efter et underskud på svimlende 1,9 milliarder svenske kroner. Underskuddet skyldes, at der stadig sendes flere breve digitalt og færre med PostNord.

 

Den digitale revolution overtager mere end hver tredje job

Om 20 år vil 35 pct. af alle nuværende job være overtaget af robotter.  Det spår en større engelsk undersøgelse ifølge business.dk. De næste, der vil blive mærket af den store omvæltning, er revisorer og advokater. Det skyldes, at computerne fortsat bliver dygtigere til at analysere data. Den selv samme undersøgelse konkluderer desuden, at computeren i 2025 vil være i stand til at foretage kvalitative vurderinger. At computeren i 2030 kan bidrage til at løse komplekse opgaver og at den i 2035 kan løse dem selv.

 

Du kommer ikke til at stå uden job!

Revisionsbranchen vil gå en omvæltning i vente. Der vil blive effektiviseret – men er det nu også en dårlig ting? For mens hver tredje administrative job forsvinder, vil nye blot opstå. Det kedelige arbejde bliver overtaget af intelligente computere, som automatisk kan løfte de tal-svære opgaver. I den anden ende opstår en unik mulighed for dig, til at bruge tiden på det, der er sjovest. Det der skaber værdi – for dig og dine kunder. Det du er allerbedst til: at hjælpe og understøtte dine kunder med råd og vejledning.

 

Så kære revisor, hvordan tackler du den digitale revolution?